Hvis du er blevet spurgt om du er interesseret i at eksportere en af dine fremtidige eller nyligt fødte hvalpe til en familie i England, så er det fordi enten tæven, faren eller begge hunde har en værdi for populationen af hunde derovre. Import og eksport at vigtigt for at vedligeholde og forbedre den genetiske diversitet i vores race.

The UK Stabyhoun Association tager ansvaret for alle importerede hunde meget alvorligt: For at de har det godt og at deres familie modtager støtte og rådgivning omkring racen. Klubben arbejder målrettet på at så mange importerede hunde som muligt bliver udstillet og avlsgodkendt. I de meget sjælene tilfaelde at en familie ikke længere kan beholde deres hund, så tager den Engelske klub ansvar for at finde den et nyt, kærligt hjem helt udenom internater og lignende. Dette er heldigvis kun sket en gang i 5 år, men det er en tryghed som vi er glade for at give avlere i Danmark.

Nedenfor har den Engelske klub samlet de meste almindelige spørgsmål og svar. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte den Engelske klub formand (som faktisk er dansker) Christina Savage på telefon 53330925 eller email: christina@stabyhounuk.com

Hvis i ikke er blevet spurgt men muligvis godt kunne tænke jer at sende en hvalp til England, er i også velkommen til et skrive eller ringe for en uformel snak om muligheden.

Q: Hvem skal have min hvalp?

A: Det bestemmer du helt selv. På det tidspunkt hvor du bliver spurgt om i vil eksportere, eller efter hvalpene er født (det er op til jer) kan du bede om at se et udvalg af ansøgninger fra engelske familier, som har sagt ja til at tage turen til Danmark for at hente en hvalp, og som typisk selv er interesserede i at avle. Når i har haft tid til at læse dem igennem, vælger i den familie, som i synes bedst passer til jeres familie. På det tidspunkt ringer den engelske klub og tilbyder dem hvalpen. Hvis de siger ’ja tak’, bliver i introduceret via email på engelsk, med instruktioner til begge parter om hvad der nu skal ske.

Q: Hvornår kan hvalpen rejse til England?

A: Reglerne for import af hunde til England er strenge, men faktisk ikke så komplicerede. Hvalpen skal chip-mærkes og have et pas. Den skal have en Rabies vaccination når den er 12 uger gammel (ikke så meget som en dag inden), og derefter skal der gå 21 dage. Dagen hvor den bliver vaccineret tæller som dag 0. Så i skal beholde ham eller hende i 7 uger ekstra. Hvalpen skal have en ’Tapeworm’ ormekur mellem 1 og 5 dage inden skal rejser ind i England, og det skal registreres i passet med tidspunkt og dato, samt jeres dyrlæges adresse og telefonnummer. Tjek med jeres dyrlæge at de har erfaring med at lave hundepas.

Q: Kan jeg sælge mere end en hvalp fra et kuld til England eller andre lande?

Danske Liefke of Keesje rejste til England sammen i April 2017

Danske Liefke of Keesje rejste til England sammen i April 2017

A: Ja, det kan du godt, og det er der andre der tidligere har gjort, fordi hvalpene så har hinanden at lege med i de ekstra 7 uger den skal blive hos jer. Det samme gælder hvis i selv vil beholde en hvalp.

Q: Hvad er prisen for Stabyhoun hvalpe der sælges til England?

A: Det bestemmer du, men det skal selvfølgelig være realistisk. Den Engelske klub sender dig et skema over udgifter som du skal udfylde på det tidspunkt i tilbyder en hvalp til en familie i England. Det inkluderer den almindelige pris på en hvalp, prisen for de ekstra dyrlæge besøg, mad, forsikring osv. Det er vigtigt at alle er enige om den fulde pris fra starten. Vi anbefaler at prisen for selve hvalpen bliver betalt når den er 8 uger gammel, samt at kontrakten underskrives på samme tidspunkt (den Danske Kennel klub har en version på engelsk). Resten kan betales ved afhentning, eller lige inden. Med Transferwise er det nemt og billigt at lave internationale betalinger. Modtager skal blot oplyse deres IBAN konto nummer.

Q: Hvornår skal vi beslutte om vi vil sælge en hvalp til England?

A: Det er helt op til jer. Nogen gør det i princippet inden kuldet er født. Andre venter til et par dage efter. En familie fik en dejlig hvalp tilbage efter et par uger, og spurgte på det tidspunkt om der var et hjem til ham i England – det var der! Fordi hvalpene skal være 15 uger gamle før de kan rejse ind i England, har vi ikke travlt. Men det er selvfølgelig dejligt for den engelske familie at de har god tid til at planlægge deres rejse, og at de kan følge deres hvalp mens den vokser op.

Det er 100% avlers beslutning hvem de vil sælge deres hvalpe til, men de fleste bliver formidlet igennem klubben i Danmark. Derfor er det vigtigt at du fortæller hvalpeformidlingen om dit ønske om at eksportere, inden DASK begynder at tilbyde dine hvalpe til familier på deres venteliste.

Hvalpene bliver fotograferet og bedømt omkring 6 uger

Hvalpene bliver fotograferet og bedømt omkring 6 uger

Q: Hvilken hvalp skal vi vælge?

A: Da formålet med eksport er fremtidig avl, er det vigtigt at i vælger en hvalp der i hvert fald på det tidspunkt har nogle af de egenskaber (fysisk og mentalt) vi gerne vil give videre i racen. Formanden for den engelske klub bor pt. i Danmark og kommer gerne forbi inden i tildeler hvalpene for at give sin mening om hvilke hvalpe der har det relevante potentiale. Der er selvfølgelig ingen garantier, og i skal også vælge en hvalp, som i synes passer til den engelske families planer for hunden, og dens temperament.

Q: Hvordan rejser min hvalp til England?

A: I bil. Køberne kan tage en færge til Holland fra England på vejen ud, men for at hvalpen ikke skal i en kennel natten over på vej hjem, anbefaler vi at man tager toget fra Calais i Frankrig til Folketone i England. Både familien og hvalpen bliver i bilen hele vejen; det er trygt og godt for alle, selvom det eventuelt betyder lidt flere timer på vejen. Selvom nogle flyselskaber tillader hunde i kabinen er vægtgrænsen 8kg, og en 15 uger gammel Stabyhoun hvalp vejer helt sikkert mere. Så det er ikke en mulighed, og vi anbefaler ikke at en hvalp bliver transporteret som ‘last’.

Q: Kommer den engelske familie og besøger hvalpen inden de henter den?

A: Det er imellem dem og jer at bestemme. Nogen vil rigtig gerne komme og sige hej til hele kuldet, og for andre er det i overkanten af hvad de har af tid og penge. Hvis det er et absolut krav fra jer at de gør, skal i sige det inden familien bliver tilbudt en hvalp, da den engelske klub har en ide om hvem der kan, og hvem der ikke kan tage turen. Men lige meget hvad kan i være sikre på masser af kontakt over email, Facetime, Facebook osv.

Q: Hvad er kravene til hvalpe træning?

A: Det er ikke et krav at i lærer hvalpen en masse tricks og øvelser. Forventningen er at i sørger for at den er vel socialiseret da det kritiske ’vindue’ er lukket på det tidspunkt den engelske familie henter den. Så ture ud i byen, interaktion med fremmede mennesker, biler, cykler og andre hunde, for eksempel, er vigtigt. Hvis i har lyst til at gå til hvalpe træning, og den engelske køber gerne vil betale for det, er det selvfølgelig et plus. Det vigtigste er nok at hvalpen er godt vandt til at køre i bil, så den ikke bliver stresset eller køresyg på vejen til England.

Q: Hvad hvis hvalpen bliver syg eller kommer til skade efter de første 8 uger?

A: Vi anbefaler at hvalpen bliver forsikret med både ansvar- og sygeforsikring fra den er 6-8 uger gammel, så eventuelle skader eller sygdomme er dækket. Fra den er 8 uger gammel er det den engelske familie der skal betale for eventuelle dyrlæge besøg. Agria kan overføre ancienniteten til den nye familie så hvalpen forbliver dækket i England, fra den dag den ankommer.

Gyda fra Farum bor nu i Skotland

Gyda fra Farum bor nu i Skotland

Q: Hvad med hvalpens stamtavle og hunderegistret?

A: Når du indberetter de nye familier til den Danske Kennel Klub, skriver du blot den engelske adresse på til hvalpen som skal eksporteres. Så sender de papirerne direkte til den engelske familie. Til at starte med registreres hvalpen i Dansk Huderegister i dit navn, med en kommentar om at den skal eksporteres den og den dato, i feltet til meddelelser. Chippen registreres i jeres navn, mens hvalpen bor hos jer. Den engelske familie får så deres dyrlæge til at opdatere chippen, efter hvalpen er ankommet i England, via denne blanket.

Inden hvalpen kan avle i England skal den om-registreres til den Hollandske Kennel Klub (Raad van Beheer) – det sørger den engelske familie selv for, med hjælp fra the UKSA. Det er fordi racen ikke er anerkendt af den Engelske Kennel Klub. Hvalpe født i England bliver i stedet for udstedt med officielle Hollandske stamtavler – meget passende for en Hollandsk race.

Q: Hvad skal hvalpen have med til rejsen?

A: Et tæppe eller håndklæde med sin egen og mors lugt på er en god ide, og så mad nok til en uge. Hvis den har en favorit ting at tygge på er det også en god ide, men vores erfaring er, at hvalpene sover det meste af tiden.

Hvis du har lyst til at tale med en familie i Danmark, der tidligere har eksporteret en hvalp til England, introducerer vi jer meget gerne. En af dem er Helle Neis Svendsen og det her er hendes hjemmeside.

Den Engelske klub er også til rådighed igennem hele forløbet med gode råd og vejledning til både jer som avlere, og til den kommende familie i England. Du kan læse en Dansk avlers eksport oplevelse ved at klikke her.